At gå med hjertet først

26. maj 2025

At gå med hjertet først og have hjertet med på arbejde giver knubs, så det kan føles nemmere at pakke sig ind og gemme sig bag et panser. Det er dog kun en kortsigtet løsning, da vi dermed lukker forbindelsen til vores sande natur, sjæl og visdom.

Når vi åbner op og forbinde os med den ældgammel visdom, opdager vi, hvor sindssyg en verden vi mennesker har skabt, og som vi lever i. Det kan til tider føles, som om man selv er blevet sindssyg, når man begynder at tage bindet for øjnene af og virkelig ser de usynlige strukturer, systemer og det spil, som spilles.

Fordi hvordan er det lykkes os at glemme alt, hvad vi er i vores travlhed med at skabe rigdom, velfærd og kunstig intelligens?

Hvordan er det lykkes os at skabe globalisering og internettet; som forbinder os mennesker med alt på Jorden og samtidig stadig acceptere, at så få mennesker har så meget, og så mange mennesker har så lidt? At så få bestemmer så meget, og så mange bøjer nakken og indordner sig, og der stadig ikke er ligeværd mellem køn, etnicitet, hudfarve, seksualitet, tro, stilling mm?

Hvordan er det lykkes os at holde vores krop, sjæl og sind adskilt og tro; at det kun er hovedet, som ved – når vi mennesker har en visdom, der er så langt større og mere kraftfuld end kunstig intelligens? En visdom, som vi har brug for at aktivere for at kunne løse de store udfordringer, som vi skabt for os selv.

Hvordan kan vi se ud på naturen og tro, at det er noget udenfor os selv, når vi er natur, og vores fysiske krop kommer af jorden? At vi er cykliske væsener i evig udveksling med den levende verden af energi, som vi indgår i, og vi ikke er adskilt fra den.

Det har længe været et stort mysterie for mig i takt med, at jeg har åbnet mit hjerte op og forsøger at gå med hjertet først. Måske er det skammen? Skammen over skammen? At vi skammer os over, at vi “blot” er mennesker, ikke er perfekte og begår fejl?

Personligt mærker jeg den skam. At jeg burde vide bedre. At jeg burde være bedre end det. Og alligevel forsøger jeg at være nænsom med mig selv og forsøger at acceptere, den er der og godt må være der. Fordi når alt kommer til alt, så er vi alle kun mennesker. Og vi kan ikke være bedre, end vi er klar til. Det handler for mig om balance og bevidsthed. At træffe bevidste valg med intentionen om at leve et liv i balance.

Jeg minder mig selv om, at vi hver især har et frit valg. Hver dag og hvert øjeblik bestemmer vi, hvordan vi stiller os i forhold til det, som vi møder. Vælger vi hjertet, troen på, at vi mennesker hver især er løsningen, og tilliden til, at alt er lige, som det skal være? Eller går vi med frygten for, at der ikke er nok, at vi er nødt til at kæmpe og mistillid til, at vi rent faktisk kan lykkes med hjertets kraft ved at vise medmenneskelighed og omsorg for os selv, hinanden og Jorden? For mig er valget nemt, selvom det i praksis kan være svært.

Jeg vil elske at høre fra dig, hvis du har lyst til at dele, hvad dette vækker i dig.

Foto af Vladislav Belyavski fra Unsplash

 

"I vores søgen efter balance og visdom finder vi trivsel og frihed."

Dit formål

Den feminine udfoldelse handler om at være til stede i vores sansning, at trække på vores urkraft og at nærme os livet med tillid og formål.