blog
Efterklang
Små essays om det, livet viser undervejs.
Der er øjeblikke, som bliver ved med at leve i os. Ikke fordi de var store. Men fordi de viste os noget, vi først forstod lidt senere. Her deler jeg de eftertanker, som opstår, når livet har fået lov til at bundfælde sig. Ikke for at give svar. Men for sammen med dig at blive lidt længere i de spørgsmål, livet bliver ved med at stille.
2. november 2026
I går fik jeg pludselig øje på efterårets rigdom. Ikke kun de smukke farver, som lige nu lyser op i landskabet. Men mangfoldigheden. Alle de forskellige former, højder og drøjder. Træer, buske og planter i hver deres stadie af efteråret. Nogle står stadig med et [...]
27. oktober 2026
Der har været stille herfra i over en måned. Ikke fordi der ikke har været noget at fortælle. Men måske fordi jeg ikke har haft brug for at sætte ord på det. Jeg mærker en stadig større stilhed i mig. Som om noget langsomt trækker [...]
18. september 2026
Det er længe siden, jeg har sovet alene ude. Forleden gjorde jeg det igen. To nætter i vores camper på en tur gennem Jylland. Den første nat fandt jeg et smukt sted i naturen. Men midt om natten vågnede jeg ved, at en bil parkerede [...]
10. september 2026
Sidste uge skrev jeg om at stå med et ben i hver årstid. Om sensommeren, der endnu var her, samtidig med at efteråret allerede kunne mærkes. Nu føles det, som om noget har flyttet sig. Ikke voldsomt. Mere som stilheden efter en storm. Når vinden [...]
6. september 2026
Der findes nogle dage på året, hvor årstiderne næsten synes at stå side om side. Solen kan stadig varme huden. Lyset kan et øjeblik føles som sommer. Og så trækker skyerne ind. Regnen falder. Aftenen kommer lidt tidligere. Som om efteråret forsigtigt lægger en hånd [...]
28. august 2026
Tid har fulgt mig denne uge. Først skrev jeg om tiden som den usynlige medforfatter til et menneskeliv. Om alt det, vi først kan forstå, når vi har levet længe nok. Og så skete der noget mærkeligt i går. Tiden forsvandt. Jeg var alene i [...]
23. august 2026
Forleden gik jeg en tur i skoven og blev stukket af en klæge på min venstre ankel. Ikke nogen stor begivenhed. Men min ankel reagerede voldsomt. Den hævede op, og pludselig var der ikke så meget andet at gøre end at sænke tempoet, sætte mig [...]
10. august 2026
Nogle gange vender vi tilbage til et sted, fordi vi længes efter at genfinde noget. En stemning. En skønhed. En følelse, vi husker. Sådan havde vi det, da vi denne sommer kørte op langs den svenske vestkyst i vores camper. Vi ville genbesøge nogle af [...]
7. august 2026
Jeg har lagt mærke til noget. Når vi møder et menneske, husker vi sjældent alt det, der blev sagt. Vi husker heller ikke nødvendigvis titlen på vedkommendes job. Eller hvor mange års erfaring de havde. Men vi husker ofte, hvordan det føltes at være sammen [...]
30. juli 2026
Jeg har tænkt på, hvor let kærlighed kan komme til at ligne handling. Når vi holder af nogen, får vi lyst til at hjælpe. Når et menneske har det svært, får vi lyst til at gøre noget. Når vi kan se en mulighed, får vi [...]









