Er vi til salg for penge eller ligger vi sjælen i vores arbejde?

”Jeg skal jo tjene penge” har jeg ofte hørt mig selv og andre sige for at retfærdiggøre, hvorfor vi har det arbejde, som vi har. Hvorfor vi er nødt til at gøre, som vi gør, selvom vi ikke synes om det.

”Det er jo bare et arbejde” har jeg også ofte hørt andre sige til mig for at minde mig om ikke at tage det så alvorligt. Ikke at lægge så meget hjerteblod i arbejdet. Ikke at involvere sig så helhjertet i det.

”Det giver slet ikke mening” hører jeg også ofte sagt om det arbejde, man bliver sat til at udføre, som ikke er gennemtænkt. At føle sig som en lille ubetydelig brik i et stort maskineri, hvor man ikke skal stille for mange spørgsmål, men blot gøre, hvad der bliver sagt.

Vi bruger så utrolig mange timer på vores arbejde, og alligevel resignerer vi ofte, fordi det ikke giver mening. Vi gør os mindre og nøjes med at se vores arbejde, som et arbejde, hvor vi kun behøver involvere os halvt og ikke bidrage med alt, hvad vi er og ved.

Hvorfor?

Fordi de firkantede rammer og hjerteløse strukturer, som vi arbejder i ofte ikke er skabt med omtanke og omsorg for mennesker, men opstået ud fra hvad der er mest effektivt. Vi optræder professionelt, mens vi undertrykker følelserne, fordi det jo bare er et arbejde. Vi tror, at vi med hovedet kan styre og holde tingene adskilt. Alligevel siger kroppen på et tidspunkt fra, fordi vi mennesker er født med et hjerte, og når vi forsøger at undertrykke os selv og vores følelser igennem længere tid, så bliver vi syge.

Som øverste direktør er der ikke nogen kære far eller mor. Vi bærer det ultimative ansvar og har ikke nogen, som har vores ryg. Vi har kun os selv, og derfor er det også vigtigt at forstå, at vi skal bære ansvaret for os selv og vores eget indre lederskab selv.

Hvis man som mig, altid har fundet det naturligt at tage ansvaret for andre på mine skuldre og lært at tilpasse mig andre før mig selv, så har det været en vigtige livslektie for mig at lære. Desværre var jeg nødt til at lære det på den hårde måde, fordi jeg faktisk var ubevidst om, at jeg vægtede lederskabet for andre højere end lederskabet for mig selv. Jeg svigtede mig selv. Det har krævet en del tilgivelse af mig selv og en dyb taknemmelighed for alle dem omkring mig, som var mine læremestre.

Jeg ser nu, at jeg faktisk aldrig har lært at mærke mine egne grænser, og derfor aldrig tydeligt har fået sat mine grænser, men blot ladet andre overskride dem. Jeg har lært af min lektie og har lært at tage min kraft og autoritet hjem til mig selv. Jeg øver mig til stadighed i at mærke mine egne grænser og være tydelig omkring, hvad jeg ønsker at være med til, og hvad jeg ikke ønsker at være med til. At være bevidst om, hvad det er, som jeg giver opmærksomhed og næring til gennem mine handlinger for at være med til at skabe en verden, som jeg ønsker at være en del af.

Jeg vil elske at høre fra dig, hvis du har lyst til at dele, hvad dette vækker i dig.

🙏🏻 foto af Ashim D’Silva fra Unsplash