Det kræver et veldefineret rum at have en sund kultur

Jeg har altid haft høj værdi på frihed og at have god plads til at kunne udfolde sig. Som leder er det også det, som jeg har givet videre til mine omgivelser. Tillid og plads til at være, hvem de er og indrette deres arbejdsliv, som det bedst fungerer for dem med en forståelse og accept af, at vi alle er unikke, har brug for noget forskelligt og er forskellige steder i livet.

At skabe en rummelig kultur har derfor en høj værdi for mig, også selvom det betyder, at tingene nogle gange bliver mere besværlige, end hvis bare én kunne bestemme, hvordan det skulle være, og alle andre så skulle indordne sig. At skabe en tillidsfuld kultur, hvor alle har mulighed for og lyst til at dele, hvordan det er at være dem og en kultur, hvor vi skaber rum til at være nysgerrige på hinandens perspektiver samt skaber plads til, at vi hver især kan indrette os, så vi får den mest optimale grobund at vokse fra.

Som leder er jeg gået langt – måske også for langt, fordi jeg måtte erkende, at ikke alle nødvendigvis har lyst til, behov for eller evner at tage lederskab for sig selv, men ønsker at andre skal gøre det for dem. Det førte til, at jeg undervejs lagde direktørkortet og implementerede selvledelse, fordi jeg mener, at det er måden at drive en virksomhed på. At hver især tager ansvar og lederskab for sig selv, og at virksomheden drives i fællesskab fremfor, at det er én person, som er den.

Én af de sværeste ting ved selvledelse var faktisk at aflære den tillærte måde at arbejde på, hvor vi hver især indordner os i et bureaukrati og tilpasser os den plads, vi får tildelt. En anden aha oplevelse vi fik var, at vi mennesker gerne vil være en del af flokken og være vellidte, så vi har faktisk svært ved at give og modtage feedback, så hensyns- og behagesygen melder sig hurtigt og naturligt i rummet.

Alligevel viste selvledelse sig at være en gave, fordi den tydeliggjorde, at en rummelig kultur i praksis faktisk kræver faste rammer, tydelige roller, klare grænser og transparens. For at noget kan være frit indeni, er der nødt til at være en veldefineret ramme og nogle klare fælles spilleregler for, hvordan vi arbejder sammen, så det bliver frit for os alle. Derfor skabte vi Naturloven, som var en slags grundlov for virksomheden.

Efterfølgende har jeg reflekteret over, at grænsesætning faktisk også er en vigtig ingrediens i at skabe en rummelig kultur. Mange har svært ved at mærke deres egen grænse og lader bevidst/ubevidst andre overskride den uden at sige fra. Så det er måske noget af det første, som jeg vil starte med en anden gang. At lære at sige ”ja tak” eller ”nej tak” og fremelske en tryg kultur, som også kan rumme et ”nej tak”, uden at personen skal være bange for at blive udstødt af flokken.

Jeg vil elske at høre fra dig, hvis du har lyst til at dele, hvad dette vækker i dig.

🙏🏻Foto af Zac Ong fra Unsplash