Når tiden forsvinder

Tid har fulgt mig denne uge. Først skrev jeg om tiden som den usynlige medforfatter til et menneskeliv. Om alt det, vi først kan forstå, når vi har levet længe nok. Og så skete der noget mærkeligt i går. Tiden forsvandt.

Jeg var alene i plantagen. Gik uden et bestemt mål. Lod mine sanser føre mig og satte mig på et tidspunkt ned på den fugtige skovbund op ad et gammelt, væltet birketræ. Jeg ved ikke, hvor længe jeg sad der. Det var heller ikke vigtigt. For en stund var der ikke noget før og efter. Ikke noget, jeg skulle nå. Ikke noget næste. Jeg var bare dér. Og måske er det noget af det mærkelige ved tid. Vi har delt den op i sekunder, minutter, timer, dage og år. Vi sætter den i kalenderen. Sælger den. Køber den. Fakturerer den. Sparer den. Spilder den.

Og så siger vi: Jeg har ikke tid. Som om tiden er noget, vi kan have for lidt af. Men indimellem oplever jeg øjeblikke, hvor hele den konstruktion synes at opløse sig. Ofte i naturen. Når jeg glemmer at kigge på uret. Når jeg ikke skal noget bestemt. Når jeg ikke forsøger at komme nogen steder hen. Og paradoksalt nok kan det være netop dér, jeg kommer tættest på mig selv.

I går udgav jeg også en ny samtale i Med hjertet på arbejde om at fremkalde sig selv. Og her dagen efter bliver jeg optaget af den formulering på en ny måde. For måske er der noget af os, der ikke kan fremkaldes hurtigere. Noget, der ikke kommer tydeligere frem, fordi vi anstrenger os mere. Måske er det snarere som et billede, der langsomt træder frem, når vi giver det de rette betingelser. Ro. Stilhed. Tid. Eller måske ligefrem: glemslen af tid.

Jeg ved ikke, om tiden stod stille i skoven i går. Uret gjorde selvfølgelig ikke. Men det gjorde noget i mig. Og måske er det en forskel, jeg gerne vil huske: Der er den tid, vi måler. Og så er der den tid, vi oplever. Den ene hjælper os med at få livet til at hænge sammen. Den anden kan indimellem hjælpe os med at mærke, at vi lever.

Måske behøver jeg ikke altid mere tid. Måske har jeg nogle gange bare brug for at glemme den.