Fortællingens Kraft
19. november 2024

I 9. afsnit af podcastserien “Med hjertet på arbejde” har jeg besøg af Lene Frandsen, som er Intuitiv Skrivecoach, Fortællerske og har en Fortællerskole, som jeg har haft og stadig har fornøjelsen af.
Vi taler om Fortællingens kraft. Om at lytte til og følge sit hjerte. At lytte til den stille stemme indeni, intuitionen. Om at finde sin Fortællerske stemme. Om at høste historiemedicin med lindrende og helende egenskaber, og hvordan en fortælling kan være med til at hele nogle sår og kaste lys på; hvad der har givet os de sår. Om at finde modet til at gå en ny vej, og begynde at gå uden helt at vide, hvor det fører hen. At opdage, at når noget kommer fra hjertet, dybt indefra, så flyder det naturligt, og vi behøver ikke kæmpe. Når vejen vi går – viser sig at være vejen videre. At lægge sin professionelle tillærte værktøjer væk og finde modet til at flyde med livet.
Vi taler også om at gå på opdagelse i, hvem vi er som kvinde. Om fortællingens og intentionens kraft. Om at sanke, og når vi bevæger os skaber vi bevægelse – fremfor at energien stagener. Om at turde skabe sig – og tage vores plads. At det kræver disciplin for at være fri og kreativ
Om at stoppe op og kigge tilbage for at høste frugterne. Intentionen er sket fyldest, vi har fået det, som vi kom efter – selvom det måske ser anderledes ud, end vi havde forventet. Om årshjulet og om tærskler: at være nærværende og komme tilstede i årstiderne. At vi kommer tættere på naturen ved at skrive om den og får dybere rødder. At livet er magisk, hvis vi åbner os for det.
"I vores søgen efter balance og visdom finder vi trivsel og frihed."








