Jeg går mellem verdener

23. juli 2026

I dette afsnit af podcastserien ”Med hjertet på arbejde” møder jeg Aiya Sofia Søndergaard, der gennem et langt liv har været en søgende sjæl og bevæget sig gennem mange verdener – som astrolog, healingsmassør, mindfulness-coach og sygeplejerske.

Vi taler om hendes livslange forsøg på at passe ind og om de vendepunkter, der igen og igen har sendt hende i en ny retning. Efter at have oplevet terrorangrebet ved Krudttønden i 2015 kollapsede hendes krop, og hun måtte finde sin egen vej tilbage til livet. En vej, der førte hende fra hovedet og ned i kroppen og tilbage til den kreative, spirituelle og holistiske tilgang til livet, hun havde kendt siden sin ungdom.

Aiya Sofia fortæller om meditation, lydbade og shamanistisk åndedrætsarbejde og om sin oplevelse af, at livet ikke er en lineær, men en cirkulær proces. At vi nogle gange må have tålmodighed og tillid til, at det, der skal fødes i os, kommer frem, når tiden er moden.

Vi bevæger os også ind i det mere mystiske og taler om tidligere liv, sjælshukommelse og de lag, vi kan bære med os gennem vores opvækst og slægt. Og om Aiya Sofias egen erkendelse af, at hun måske aldrig har været her for at passe ind, men for at turde stå ved den, hun er – én, der går mellem verdener.

En samtale om at turde gå indad, møde sig selv og lytte til hjertet fremfor at søge svarene udenfor os selv.

"I vores søgen efter balance og visdom finder vi trivsel og frihed."

Dit formål

Den feminine udfoldelse handler om at være til stede i vores sansning, at trække på vores urkraft og at nærme os livet med tillid og formål.