Dans dig fri

6. november 2024

I 8. afsnit af podcastserien “Med hjertet på arbejde”, har jeg besøg af Lisa Sommer, som er danser, danser facilitator og danse terapeut. Vi taler bl.a. om at finde modet til at danse sin egen frie dans. At slippe sin drøm og så opleve mange år senere, at drømmen alligevel fandt en – bare i en anden udgave, end man kunne tænke sig til inden.

Vi taler om at skabe en bevægelse, et stærkt og rummeligt fællesskab, hvor alle føler sig velkommen og som en del af familien. Om at sprede ringe i vandet og gøre en forskel for andre mennesker gennem dansen. Om at skabe en fast ramme og så være flydende indenfor rammen, og om at erkende værdien i det sanselige, det feminine og alt det formløse.

Vi taler om selvværd, mærke sin værdi og stå op for sit eget værd og skabe sunde nærende rum for os selv. Om at have en hjertesag, hvor det giver mening at arbejde som frivillig med ulønnet arbejde, som Frirum i Psykiatrien.

Vi taler om lys og mørke. Og de forskellige rum vi går ind i. Dansen, som gør det muligt at møde mørket, og øve sig i at der både er lys og mørke. Om at lade sig tage af mørket, og at blive “hjemme” om vinteren og se værdien i alt det, der er “derhjemme” uden at vinteren overmander os.

Du kan læse mere om Lisa Sommer og hendes arbejde her 

 

"I vores søgen efter balance og visdom finder vi trivsel og frihed."

Dit formål

Den feminine udfoldelse handler om at være til stede i vores sansning, at trække på vores urkraft og at nærme os livet med tillid og formål.