At tjene kærligheden

I dette afsnit af Med hjertet på arbejde, har jeg besøg af Anja Steensig, tidligere TV programvært og nu selvstændig som hjertementor, foredragsholder og forfatter med bogen “En lille trøst til mørke dage – trøst i tro og kærlighed”.

Som TV-programvært levede hun et liv bag masker og beskyttelseslag i TV for præsentere det perfekte, men der var en anden side, som pressede sig på; som gerne ville ses og høres. På et tidspunkt begynder det at krakelere. Det resulterede i stress, depression, mere stress. For hver gang hun blev rusket:, faldt forsvarsværkerne sammen. Hver gang hun kom ud på den anden side, gik hun tilbage igen. Indtil en meget svær depression ramte hende, og hun var sengeliggende i 1/2 år. Det ændrede hendes liv fundamentalt.

Hun kom ud på den anden side, rusket splitternøgen. Det er en svær og hård måde at være i verden på, men hun kunne mærke det var en gave, som hun ikke kunne sige nej til, og hun var nødt til at finde en måde at være i verden med den hudløshed, der fulgte af, at hendes hjerte var blevet flået op. Kærlighed som var så altomsluttende; som hun ikke kunne give slip på igen.

Vi taler om, at mange mennesker går rundt med sår på sjælen, med et hul og en længsel efter troen, så det er vigtigt, at hun tør træde frem og tale højt. Vi taler også om ikke at føle sig hjemme i kirken, om religion som adskiller og skaber kløfter. Når kærligheden flyder frit, er der rum til det hele – også at kunne anerkende og respektere hinanden, selvom vi er uenige. Om at opdage og genkende menneskeligheden i hinanden. Gå på gaden og erkende, at alle de andre også er mig, og at kunne mærke hvordan det er at være den version af mig. Om at gennemleve store transformationer og alligevel være den samme.

Vi taler om ikke at have nogen at følge efter, men selv skulle finde sin vej. At blive bedre til at være lydhør overfor kærlighedens stemme. At lære at have tillid til den stemme og ikke spænde ben for sig selv. Om at sige ja til hjertets vilje i stedet for hovedets vilje og være i evig bevægelse. Om at troen er altafgørende og intakt, selv når hun løber tør for tillid til sig selv. At tillade det kan være så enkelt og tillade os selv at tage imod.

Sidst men ikke mindst, så bekræfter Anja, at det vidunderlige ved at blive ældre er at vide, at det nok skal gå. Der venter altid noget andet på den anden side.