At drive virksomhed med hjertet
15. august 2024

Det første afsnit af Podcasten “Med hjertet på arbejde” er optagelsen af en debrief foretaget i efteråret 2023, som ledelseskonsulent, Rune Meyer lavede med mig efter min ansættelse hos Our Units sluttede.
En ansættelse som administrerende direktør siden 2019, hvor jeg blev ansat til at lave en version 2.0 på virksomheden for at sætte sunde aftryk på mennesker og natur.
Det blev en særdeles lærerig og skelsættende rejse, som satte stor aftryk, såede mange nye frø, skabte meget udvikling og vækst samt viste en ny måde at drive virksomhed på.
Fra at være en traditionel profitdrevet virksomhed til at være kærlighedsbåret og formålsdrevet med intentionen om at støtte mennesker i at omfavne sig selv, som de er og tage modige skridt.
Et formål, som blev understøttet med en kærlig, rummelig og inkluderende kultur med plads til at være den, man er. En organisation, som blev sat fri med implementering af selvledelse. Og slutteligt om at drive virksomhed med hjertet og om at slippe “mit kærlighedsbarn”, Our Units, som kun var til låns.
"I vores søgen efter balance og visdom finder vi trivsel og frihed."








