Forløb
Dyrk hjerterummet og vær en sand leder

Skræddersyet vækstforløb og netværk for ledere der ønsker at lede fra hjertet
- Søger du en ny, mere sand og mere naturlig måde at være leder for dig selv og for andre?
- En måde, der skaber rum og giver næring til dig selv og andre, så livet frit kan folde sig ud?
- En måde, der er i harmoni med naturen, livets rytme og den cyklus; som vi alle indgår i?
- Søger du et nærende fællesskab med substans uden præstation, hvor du kan være dig selv med alt, hvad du er, og hvor du kan dele alt det, der er sårbart og svært?
Ledere – en uddøende race?
Lederskab er et af vores vigtigste håndværk og alligevel er der så mange, som er nødt til at tjekke ud, fordi ledere er under så urimelig meget pres, og der er koldt på toppen. Det har vi som virksomhed og samfund ikke råd til, fordi mere end nogensinde har vi brug for kompetent lederskab. Et lederskab, der kommer indefra i stedet for, at det bliver dikteret udefra.
En ny type ledere rejser sig
I takt med, at hierarkierne falder sammen til fordel for mere flade og selvledede organisationer, vil det skabe behov for en ny type ledere, som bruger alle deres sanser, er i naturlig udveksling med naturen og står stærkt forankret i deres eget indre kompas. En ny form for lederskab, hvor vi åbner op for hjertets visdom og lader hjertet guide os.
Skab et nærende og livgivende hjerterum for dig selv og alle omkring dig
Hjerterummet, er et vækstforløb, hvor vi bringer os selv i spil. Hele os selv. Det handler således ikke om mere faglig viden, men om at skabe rum til at kunne mærke os selv. Hele os selv – også de sider, vi normalt ikke er for stolte af. Det handler om at kunne forbinde os med os selv for at kunne forbinde os med andre. Vi arbejder med naturen som en hjælper til at komme hjem til vores essens og skabe en sund og fast praksis for os selv, som er vores egen grobund, så vi ikke kører os selv så langt ud, at vi brænder ud. Vi er en lille gruppe af ligesindede, som støtter hinanden og skaber rummet sammen ved at dele, genkende og spejle til fælles glæde og vækst.
Hjerterum og jordforbindelse
Min intention bag forløbet er først og fremmest at skabe et hjerterum og et frirum for ledere, der ønsker at lede fra hjertet samt støtte dem i at stå rodfæstet som et træ selv under ekstremt pres. Vi arbejder primært ude i naturen for at forbinde os med naturens visdom og bruge naturen som læringsrum. Vi bruger faste ritualer, delinger og et nyt tema for hver gang vi mødes, som vi dykker ned i for at give indsigt og støtte dig på din rejse. Det kunne eksempelvis være:
- At sætte lys på dine egne fortællinger, dine overbevisninger og din bagage
- At kunne se og eje dit eget mørke for at tage ansvaret hjem
- At lære at tage din autoritet hjem, så du bliver leder i dit eget liv
- At skabe en naturlig balance i livet og en sund grobund for dig selv
- At se og skabe det liv, som du drømmer om
- At se din aktie, rolle og ansvar i en gruppe
Jeg vil tune ind i gruppen og mærke, hvad der er behov for fra gang til gang, så på den måde bliver det skræddersyet til lige præcis gruppens behov.
Mit hjerte banker for lederskabet, mennesker og naturen
Jeg har været kvindelig leder i et maskulint domineret erhvervsliv i over 30 år og ser, hvordan det er tid til at opgradere måden at være leder på for at skabe rum, hvor vi kan bringe hjertet med på arbejde. Det er tid til at vi tager vores autoritet og kraft til os. At vi hver især har ansvaret for vores eget liv og til at skabe sunde og nærende rum for os selv og vores omgivelser. At tiden kalder på, at vi tager det personlige lederskab på os ved at åbne op for hjertets visdom og finde modet til at vælge vores egen vej, finde vores udtryk og bruge vores stemme.
Jeg åbner mit personlige hjem og deler mine bedste og mest effektive redskaber og øvelser med rødder i naturens visdom. Jeg skaber og holder et kærligt og trygt rum, hvor du får plads til at være hele dig sammen med en lille gruppe ligesindede, så vi sammen kan støtte hinanden i at drive lederskab med hjertet, og du kan finde din vej hjem til lederskabet fra dit hjerte.

Ønsker du at dyrke hjerterummet og være en sand leder?
Kontakt mig på inge@ingekindberg.dk eller ring til mig på 2069 0939 for at høre nærmere.


