Mentoring
Hold hjertekursen i dit liv

Har du brug for hjælp til at mærke og holde hjertekursen i dit liv?
At være leder eller selvstændig er en ensom gerning, ofte er vi måske bedre til at være leder for andre end os selv. Bedre til at fokusere på, hvad der er behov for at gøre fremfor at tage hånd om os selv. Vores egen indre tilstand.
Som leder er vi ansat til at udfylde en rolle og udføre arbejdet i en ramme og struktur, som vi måske ikke altid er enig i. Alligevel skal vi udadtil bakke op om det og gøre det, der er brug for.
Hvordan sikrer vi, at vi holder kontakten til vores eget hjerte og ikke går på kompromis med vores egne værdier? Hvordan skaber vi et sundt fundament, som nærer os, holder os rodfæstet og gør os i stand til at svaje med forandringens vinde? Hvordan skaber vi en sund praksis for os selv, som hjælper os i hverdagen til at holde fokus på det, der reelt betyder noget?
Som selvstændig er vi den selv og alting peger på os. Vi har alle forudsætninger for at kunne skabe de rammer og det arbejdsliv, som vi drømmer om, og alligevel ender det tit med, at vores arbejdsliv overtager det meste af vores liv. At vi hele tiden er på, og hele tiden har en masse arbejde, vi burde gøre.
Det kan føles udfordrende at holde fri eller give sig selv lov til ”bare” at være. At nyde og tage imod. Vi kan miste vores sans for retning i de daglige gøremål, som sluger al vores opmærksomhed.
Uanset om du er leder eller selvstændig, så vil jeg gerne holde hjerterum for dig. Jeg vil lyse for dig og spejle, hvad jeg ser. Støtte dig i at finde vejen til din sandhed og hjælpe dig med at holde hjertekursen i dit liv, så du lever og leder dit liv i tråd med dit inderste fremfor at leve efter dine omgivelsers ønsker og behov.
Være hånden i ryggen, som du altid kan regne med, og som kun vil dig det allerbedste. Være den, der sætter det lange lys på, som sikrer, at du også bevæger dig i den retning, som du ønsker dig. Møde dig der, hvor du er, fra gang til gang samtidig med, at jeg vil holde fokus på kursen.
Inge er mild og rolig i sin måde at være på, og samtidig knivskarp i sine observationer på, hvad hun ser og hører. Jeg føler mig i trygge hænder hos hende, med en klar ramme for samtalen og alligevel fuld åbenhed overfor, hvor den kommer til at gå hen. Inge er god til at se potentialet i mig, og hvordan det kan komme endnu mere frem. Jeg får kastet lys på udfordringerne på vejen i små skridt, og hvordan jeg kan komme igennem dem. Jeg har stor tillid til hendes erfaring med at lede mennesker.
Lisa Sommer

Har du lysten og viljen til at holde hjertekursen i dit eget liv?
Kontakt mig på inge@ingekindberg.dk eller ring til mig på 2069 0939 for at høre nærmere.