Værdien ligger i det indre
20. maj 2026

At se mennesket og menneskene bag den ydre facade. Se deres potentiale og ressourcer, skabe sunde rammer, give dem næring og tryghed, så de finder modet og viljen til at folde deres fulde potentiale ud – hver for sig og sammen.
Alt for ofte ser og oplever jeg, at vi kommer til at jagte de ydre resultater, målet, som vi har sat. Måske vi også tror, at målet helliger midler – men prisen er ofte høj på den lange bane. Når vi vægter resultaterne højere end den menneskelige trivsel, så varer resultaterne ofte ikke længe og udhuler tilfredsheden, glæden og trivslen. Når alt kommer til alt, så søger vi mennesker noget andet og en anden form for mening og glæde, end økonomiske resultater kan give os. De kalder nemlig altid på mere, og mere er aldrig nok, men kan altid blive til mere.
Så når vi bruger det ydre som kompas, er det min erfaring, at vi ender et galt sted. Et sted, hvor vi bringer os selv og andre et dårligere sted hen, som det kræver tid og penge at rette op på igen. Derfor drømmer jeg om, at flere ledere og organisationer finder modet og viljen til at bruge hovedet til at lede med hjertet. Til at finde og dyrke det indre kompas i os som organisation og hos hver enkelt, som hjælper os til at stå stærkt – også i stormvejr.
Vækker dette resonans eller er du nysgerrig efter at høre mere, vil jeg elske at høre fra dig.
🙏🏻 foto af Camilla Hey, heyland.dk
"I vores søgen efter balance og visdom finder vi trivsel og frihed."

