Chefen for leg og magi

Som barn legede jeg meget i skoven, som var et frirum for mig, hvor alt var muligt, og jeg selv kunne bestemme.

I takt med at jeg voksede op, lærte jeg, hvad det krævede at være på arbejdsmarkedet. Jeg lærte at tilpasse mig og gøre, hvad der blev forventet. Livet kom til at handle om at overleve og klare sig godt fremfor at nyde livet. Undervejs mistede jeg min naturforbindelse og min leg, og jeg blev i stedet dygtig til at regne den ud og spille spillet.

Nu mærker jeg, at jeg er færdig med at spille spillet. Jeg mærker min længsel efter leg, lethed og magi. Så jeg øver mig i at følge mit hjerte og lade mine sanser guide mig. At være stille, så jeg kan høre min stille stemme, intuitionens hvisken. Og når jeg nogen gange bliver taget af mit gamle mønster med handling, øver jeg mig i at mærke ind i, om det kommer fra det sande sted, eller blot er et spørgsmål om at få et ”dopamin kick” af at føle, jeg gør noget.

På min rejse har jeg udnævnt min lille pige til at være Chefen for leg og magi. Jeg har bedt hende om hjælp til at minde mig om, at livet er magisk. Når noget mærkes tungt, øver jeg mig i at slippe og kalde hende ind for at drysse noget guldstøv, så jeg igen kan se klart og vælge den lette vej i livet.

Jeg troede fejlagtigt, at det skulle være hårdt for at gælde. At leg var spild af tid og ikke førte til noget. Så hvis du også har glemt at lege, så se denne mail som en invitation til at stoppe op og tillade dig selv at være nysgerrig på at vælge den lette vej. Det som føles som en leg, fordi det bare kommer let til dig. 🫶🏻

🙏🏻 foto af Camilla Hey, heyland.dk