Om mig

Jeg skaber rum, hvor mennesker kan finde sig selv
Måske er den bedste måde at lære mig at kende ikke gennem et CV, men ved at høre mig fortælle. Her deler jeg lidt om min vej, det spørgsmål, der har fulgt mig gennem livet, og det, der i dag er kernen i mit virke.
Min vej
Jeg har gennem hele mit arbejdsliv været optaget af ét spørgsmål: Hvordan udfolder vi liv?
Dengang vidste jeg ikke, at det var det spørgsmål, jeg fulgte. Jeg troede, jeg bevægede mig mellem forskellige spor. Ledelse. Organisationsudvikling. Natur. Fortællinger. Bøger. Samtaler.
I dag kan jeg se, at det hele har været én vej. Som direktør arbejdede jeg med kultur og selvledelse og oplevede, hvordan mennesker voksede, når de fik plads til at bringe det, der lå dem på hjerte, ind i fællesskabet.
Senere førte livet mig tættere på naturen, skrivningen og fortællingerne. Jeg uddannede mig til naturterapeut, begyndte at skrive bøger og opdagede, at fortællinger nogle gange kan åbne noget i os, som argumenter ikke kan.
I dag holder jeg Hjerterum, Skriverum og fortællerum. Ikke fordi jeg har fundet en ny retning. Men fordi jeg langsomt er kommet hjem til den, der hele tiden har været min.
Det, der binder det hele sammen, er fortsat det samme spørgsmål: Hvordan skaber vi plads, hvor livet kan folde sig ud?
Erfaring og baggrund
Det, jeg tror på
Jeg tror på, at mennesker udfolder sig bedst, når de får plads. Jeg tror på, at vi sjældent behøver flere svar, men oftere har brug for et rum, hvor vi kan høre vores egne.
Jeg tror på fortællingers kraft. På naturens visdom. På fællesskaber, hvor forskellighed ikke skal udviskes, men får lov at bidrage.
Og jeg tror på, at det, der virkelig betyder noget, sjældent kan presses frem. Det må have lov at vokse.
“Når vores blik bliver blødere, bliver verden ofte større”
